april 03 2017 0Kommentar
Måling , kvalitetssikring , KS, Loftisolering med Papirisolering Hotpaper

Hvor hurtigt har isolering tjent sig hjem

Som regel er en hulmursisolering tjent hjem gennem besparelsen på fyringsudgifterne i løbet af 2 år, mens en isolering af loftet kan tjenes hjem på cirka 3 år. Med de gældende tilskudsmuligheder forkortes tilbagebetalingstiden yderligere. Men skal du beregne tilbagebetalingstiden mere nøjagtigt, er der en lang række parametre, som skal tages med i beregningerne. Dem kan du læse mere om her.

Der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at efterisolere din bolig, så snart det er over 10 år siden, boligen sidst har fået opgraderet sin isolering. Endnu bedre ser regnestykket ud, hvis det er endnu længere siden eller der måske slet aldrig er blevet tjekket op på isoleringen.

Tilbagebetalingstiden afhænger naturligvis af, hvor stor prisen er på efterisoleringen holdt op mod den årlige besparelse på varmeudgifterne, som efterisoleringen giver dig. Det er jo den besparelse, der gør det muligt at tjene udgiften til efterisoleringen hjem.

Et mere kompliceret regnestykke end som så

Men i praksis er der dog flere andre faktorer, der har afgørende betydning for, hvor hurtigt du kan tjene udgifterne til isolering hjem. Har du f.eks. lånt til af få udført efterisoleringen, vil renteudgifterne til lånet forøge tilbagebetalingstiden på investeringen.

Skal du helt ned i detaljen med, hvor hurtigt en efterisolering har tjent sig hjem, afhænger det af faktorer som:

  • hvor gammel boligen er
  • hvornår og hvor meget boligen allerede er isoleret
  • hvor tæt boligen ellers er
  • hvilken opvarmningskilde der anvendes
  • hvordan du finansierer efterisoleringen af boligen
  • hvor meget du kan få i tilskud til efterisoleringen

Men selv om det ligner en meget kompliceret beregning, ændrer det ikke nævneværdigt på, at efterisolering af boligen altid betaler sig. Den største gevinst og dermed den korteste tilbagebetalingstid får du naturligvis i de tilfælde, hvor du anvender en dyr varmekilde som f.eks. olie og el og tilføjer den største mængde isolering til boligen.

Men selv mindre forøgelser giver en nævneværdig besparelse, der oftest kan være tjent hjem i løbet af ganske få fyringssæsoner. Hvilken indflydelse de forskellige parametre helt nøjagtigt har på tilbagebetalingstiden og hvornår du kan spare mest på din efterisolering, ser vi nærmere på her.

Hvor gammel er boligen

Din boligs alder fortæller noget om, hvor tæt og velisoleret boligen er. Der er jo ingen grund til at efterisolere en helt ny bolig. Den skulle meget gerne være isoleret efter de regler, der er gældende ifølge den sidste version af Bygningsreglementet, ligesom vinduer, døre og andre åbninger i facaden gerne skulle være helt tætte.

Hvor meget er boligen allerede isoleret?

Så snart det er mere end 10 år siden, at din bolig sidst har fået tjekket isoleringen, giver det mening at få undersøgt, om der er behov for efterisolering. Kravene til isoleringstykkelser er nemlig steget en del i løbet af de seneste revisioner af Bygningsreglementet. Så oftest vil der kunne hentes en vis besparelse ind ved at få ført isoleringstykkelsen op til den nyeste standard.

Endnu mere er der naturligvis at komme efter, hvis det er endnu længere siden, der sidst blev gjort noget ved isoleringen i huset. Her vil forøgelsen af isoleringstykkelsen være endnu større og dermed bliver den opnåede besparelse på varmeudgifterne også større.

Den største besparelse kommer naturligvis, hvis huset er meget gammelt og aldrig er blevet isoleret eller stadig er udstyret med den isolering, der blev etableret, dengang huset blev bygget. Den situation ses typisk i de tilfælde, hvor du overtaget huset efter nogen, der har boet i det i mange år – eventuelt lige siden det blev bygget.

Her vil der virkelig være en stor besparelse at hente ved at bringe isoleringsniveauet op til moderne standarder. I sådanne tilfælde vil udgiften til efterisolering oftest være tjent hjem i løbet af den første fyringssæson – især hvis der fyres med olie eller el i boligen.

Hvor stor besparelse får du ved at opgradere isoleringstykkelsen

Jo tykkere et lag isolering du tilføjer til huset, jo større besparelse giver det på varmeregningen. Den største besparelse på varmebudgettet opnås med de første 5 centimeter isolering, der sættes op. De næste 5 centimeter betyder ikke, at du sparer dobbelt så meget.

Hvor tæt er boligen ellers?

Selv den bedste isolering af huset kan ikke opveje det varmetab, som ældre vinduer, døre og udluftningssystemer giver. I ældre boliger vil vinduerne oftest være udstyret med første generations termoruder, hvis huset ikke er så gammelt, at der er enkeltlagsglas i ruderne. De giver et væsentligt større varmetab til omgivelserne end moderne tre-lags termoruder.

Samtidig vil vinduerne oftest være mere utætte rundt i kanterne, ligesom inddækningen og isoleringen rundt om vindues- og dørrammer tit vil være utæt eller give anledning til opbygning af kuldebroer rundt om både vinduer og døre.

Så selv om der oftest vil være en stor besparelse ved at opgradere isoleringen i et ældre hus, er der næsten en lige så stor besparelse at hente på varmeregningen ved samtidig at opgradere vinduer, døre og udluftningskanaler til moderne standarder.

Hvilken opvarmningskilde anvendes der i boligen?

Den varmekilde der anvendes, har også stor indflydelse på, hvor hurtigt du kan tjene din efterisolering hjem. Her forholder det sig således, at jo dyrere varmekilde der anvendes i boligen, jo hurtigere kan udgiften til efterisolering tjenes hjem

Her ligger udgifterne til opvarmning med el og olie absolut i top, hvorimod varmeudgifterne til træpiller og jordvarme ligger i den billige ende af spektret. Så har du en bolig, der bliver varmet op med el eller olie, har du hurtigere tjent besparelsen hjem, end hvis du varmer boligen op med de mere økonomiske varmekilder – simpelthen fordi besparelsen i kroner og øre bliver større, når du opvarmer med de dyre varmekilder.

Hvilken finansieringsform du vælger til efterisoleringen

Har du finansieret efterisoleringen som et lån, vil renteudgifterne til lånet være med til at forlænge tilbagebetalingsfristen. Det undgår du naturligvis, hvis du betaler regningen for efterisoleringen med rede penge.

Men før du vælger at betale efterisoleringen med de penge, du har sparet op, skal du lige tænke på, at du reelt først mærker besparelsen af efterisoleringen, den dag du har fået genetableret den opsparing, du har taget pengene fra. Så i mange tilfælde kan det bedre betale sig, at låne til efterisoleringen end at betale med opsparede midler.

Mange tager pengene til efterisolering fra et boliglån, der måske er optaget med det specifikke formål at renovere boligen. Her får du en lavere rente end hvis du f.eks. gik ud og tog et banklån eller et kviklån til at betale efterisoleringen med.

Den bedste og billigste finansiering får du imidlertid, hvis du finansierer efterisoleringen gennem Hotpaper. Vi udbyder i samarbejde med Nordea Finans en rentefri og gebyrfri finansiering af den efterisolering, vi leverer. Du skal altså ikke betale mere, end det koster at få efterisoleret boligen. Du kan bare dele din betaling op i 12 månedlige rater. Du kan læse mere om Hotpapers finansiering af isoleringsopgaver her.

Hvor meget kan du få i tilskud til efterisoleringen?

Den sidste faktor du skal tage med i beregningerne af, hvor hurtigt efterisoleringen kan tjene sig hjem, kan give dig den en væsentlig afkortning af tilbagebetalingsperioden.

Det drejer sig om de tilskudsmuligheder, du har adgang til, når du vælger af efterisolere boligen. Pt. kan du nemlig dels få energitilskud gennem energiselskaberne til efterisoleringsopgaver, lige som du kan bruge håndværkerfradraget til at få en kontant, skattemæssig fordel af udgifterne til arbejdsløn for isoleringsarbejdet.

bossministrator

Skriv En Kommentar