april 18 2017 0Kommentar

Rente- og gebyrfri finansiering af boligens efterisolering

Efterisolering af din bolig er en af de bedste investeringer, du kan foretage, hvis du vil spare penge på dit varmebudget. Samtidig er det en investering, der hurtigt har tjent sig hjem. Overraskende nok giver det også god mening, at få finansieret efterisoleringen af din bolig – især hvis det kan gøres, uden at du skal betale renter.

En efterisolering af din bolig tjener sig hurtigt hjem i form af den besparelse, du opnår på varmeudgifterne fra dag et. Samtidig er det billigt at få efterisoleret huset – også fordi der netop i disse år er en række gode tilskudsmuligheder til energiforbedringer, ligesom håndværkerfradraget kan give et fradrag i form af arbejdslønnen til efterisoleringen.

Så umiddelbart lyder efterisolering som en god investering – og det er det også. Men ikke nødvendigvis hvis du bruger af din opsparing, når du betaler regningen for efterisoleringen. For skal du først genetablere din opsparing, udsætter eller formindsker du den øjeblikkelige kontante gevinst, du får i form af en lavere varmeregning.

Lån til efterisolering uden renter

Låner du derimod til efterisoleringen, er det kun de månedlige renteudgifterne, du skal trække fra din øjeblikkelige økonomiske gevinst ved isoleringen. For ved at få finansieret efterisoleringen kan den øjeblikkelige besparelse på varmeudgifterne være med til at betale for efterisoleringen allerede fra dag et.

Her giver Hotpaper dig en fordelagtig mulighed for finansiering, der samtidig kan spare dig for renterne, hvis du fordeler betalingen over 12 måneder. Samtidig er der ingen gebyrer eller andre kreditomkostninger i forbindelse med finansieringen. Den er helt rente og gebyrfri.

  • Oprettelsesgebyr: 0,00 kr.
  • Samlet kontogebyr: 0,00 kr.
  • Rente i lånets løbetid: 0,00 kr.
  • Samlede kreditomkostninger: 0,00 kr.

Det betyder, at du ikke kommer til at mærke udgiften til efterisolering på sammen måde, som hvis du havde lånt pengene i banken, taget et kviklån eller brugt din egen opsparing.

Du få kort sagt både en mindre varmeregning og mere luft i økonomien på en og samme tid ved at lade Hotpaper finansiere din efterisolering!

Sådan foregår finansiering af efterisolering

Vælger du at få finansieret din efterisolering gennem Hotpaper, skal du følge disse fem trin:

  1. Start med at oplyse, at du ønsker, vi skal finansiere din efterisolering, så snart du beder os om et tilbud på isolering af din bolig.
  2. Derefter kommer vi ud og ser nærmere på din bolig og finder den bedste og mest effektive isolering til netop din bolig.
  3. Inden for to hverdage modtager du et tilbud på finansiering af din isolering. I prisen har vi allerede fratrukket det tilskud til energiforbedring, som energiselskaberne udbetaler til efterisolering. Det indhenter vi på vegne af dig og trækker fra prisen på isoleringsarbejdet.
  4. Accepterer du tilbuddet, modtager du en ordrebekræftelse med angivelse af, hvornår vi kommer ud og foretager isoleringsarbejdet. Vi bestræber os på at have påbegyndt arbejdet inden for 20 arbejdsdage efter, du har accepteret finansieringstilbuddet.
  5. Når arbejdet er udført, fremsender vi en faktura, du kan bruge til at indhente håndværkerbidrag med. Samtidig modtager du oplysninger om, hvordan du skal indbetale de 12 månedlige afdrag i finansieringsaftalen.

Finansieringsaftalen udbydes i samarbejde med Nordea Finans og fordrer en positiv kreditvurdering. Samtidig skal du være opmærksom på, at vi kun tilbyder finansiering af isoleringsarbejder på over 15.000 kroner.

bossministrator

Skriv En Kommentar