november 22 2017 0Kommentar
isolering af loft

300 mm isolering af loft i 1 plans hus fra 1970

I forbindelse med en gennemgående renovering af det hus, som han sammen med sin kone og børn flyttede ind i i marts 2012, besluttede Niels Jacob Stempel, der til daglig arbejder som bygningskonstruktør, at få lagt 300 mm. papirisolering på hele loftet. Qua sin baggrund havde Niels Jacob Stempel selv gjort det meste forarbejde, og i løbet af få timer var loftet blevet isoleret med mærkbare resultater til følge.

loftisolering med papirisolering odense

Hvorfor valgte I at isolere jeres loft med papirisolering?

  • Det har egentlig hele tiden været en del af planen. Vi har valgt at højisolere gulvene og lofterne, så vi kunne undgå at tage noget af væggene, så rummene ikke blev mindre. Og så har vi sat nye døre og vinduer i, så det har været en totalrenovering. Vi har ikke fået isoleret hulmuren, da der stadig er omkring 100 mm isolering fra 1970’erne.

I har ikke boet så længe i huset, men har du en fornemmelse af effekten af isoleringen?

  • Ja, vi har kun boet her siden marts, så vi har ikke rigtig noget overblik over varmeregningen endnu, så jeg kan ikke engang sige, om vi har haft nogle besparelser. Men jeg vil sige, at jeg følte, at jeg kunne mærke en forskel allerede den dag, hvor de kom og isolerede. Jeg var hjemme, og det føltes allerede samme dag som om, at der var varmere inde i de rum, hvor der var blevet isoleret.

Man kunne mærke den inden for et par timer.

Var der meget koldt i huset forinden?

  • Nej, for så ville vi jo nok bare skrue mere op for varmen. Da vi flyttede ind var det et hus fra 1970, som der ikke var blevet gjort noget ved, da vi overtog det, så det har fået en ret omfattende tur, hvor vi løbende har renoveret. Da vi overtog huset fik vi at vide, at den tidligere ejer havde haft en varmeregning på 24.000 kroner året før, og der kunne vi godt se, at hvis vi skulle have det til at hænge sammen økonomisk, så var vi nødt til at isolere både gulve og lofter og få nye vinduer i. Vi skulle gerne have varmeregningen ned omkring 12.000 kroner om året. Og jeg regner da med, at loftsisoleringen kommer til at gøre en forskel på et par tusinde om året.

Kunden

Niels J. Stempel
Bygningskonstruktør
Odense C, Fyn
Tved, Svendborg

Boligen

1 plans hus fra 1970 med tilbygning fra 1975.
152 m2.
Opvarmning: Naturgas

Forbedring

Loftsisolering – 300 mm.

Hvordan oplever I resultatet af isoleringen?

  • Vi har termostatstyret gulvvarme i gulvene, de er ikke direkte varme, men de holder en konstant rumtemperatur på et par og tyve grader, uden at gasmåleren fiser rundt. Så der skal ikke så meget til at varme huset op.

Hvorfor valgte I Hotpaper?

  • Det var faktisk et rent tilfælde. Jeg kunne huske, at jeg havde set et indslag i tv med Claus Mikkelsen fra Hotpaper, lige da han var startet med firmaet, og så var jeg inde og google de forskellige muligheder for at få blæst isolering ind på loftet. Der så jeg Hotpaper og tænkte, at jeg da gerne ville hjælpe en mindre, nystartet virksomhed. Nu er det selvfølgelig ikke længere en nystartet virksomhed, men alligevel.

Har du haft noget med Hotpaper at gøre professionelt?

  • Det har jeg faktisk efterfølgende, fordi jeg synes, det var et godt resultat, og det kunne jeg varmt anbefale andre.

Hvordan har du oplevet samarbejdet med Hotpaper omkring isoleringen af jeres loft?

  • Det har været fint. Der var ikke noget der. Claus Mikkelsen kom som aftalt for at komme med et tilbud, og det fik vi mere eller mindre samme dag, hvor vi stod og snakkede lidt om, hvad der skulle laves. Vi aftalte en dag, hvor de kom, og de var færdige på tre-fire timer. Men jeg havde også sørget for, at der var plads til at de kunne komme rundt, og det afspejler sig jo også i prisen. Jo mere du laver selv, desto billigere kan du jo få det. Jeg havde selv sat vindstop ind og lavet ny gangbro i den højde, det skulle blæses ind i.

Vi er medlem af Biggrey Trust

Her kan du nemt anmelde vores service.

anmeldelser hulmursisolering

Har du spørgsmål eller ønsker et tilbud?

Du er velkommen til at kontakte os uforpligtende

bossministrator