Salg af papirisolering/papiruld

Salg af førsteklasses papirisolering/papiruld

Vist er vi konkurrenter, men vi er også kollegaer, som gerne vil tilbyde vores kunder kvalitetsisolering til en fordelagtig pris. Hvis din virksomhed ønsker at anvende miljøvenlig papirisolering af rigtig god kvalitet, er du velkommen til at kontakte os – tlf. 70 277 699.

Hotpapers papirisolering er produceret i Tyskland med kvalitet i højsædet. Med en lambdaværdi 37 kan denne papiruld til fulde måle sig med andre isoleringsmaterialer som stenuld og glasuld. Den består af genbrugspapir, dvs. kværnede danske og tyske aviser med tryksværte af fiske- og planteolier. Materialet er tilsat mineralske salte i ganske små mængder for at gøre det modstandsdygtigt overfor fugt og brand. Papirgranulatet har samtidig en god lyddæmpende effekt.

Med Hotpaper papirisolering kan du tilbyde dine kunder en førsteklasses hulmurs- eller loftsisolering. Vi tilbyder:

  • Hurtig levering – leveringssikkerhed
  • Konkurrencedygtig pris
  • Kvalitetsisolering med god lambdaværdi

Miljømærket

Det er vigtigt for Hotpaper, at det papirgranulat vi bruger og sælger er miljømærket, dvs. miljøvenligt og produceret under forhold, der hensyn til miljø og klima. Papirgranulatet kan efter anvendelsen i en bygning, komposteres til muld og de mineralske salte indgår i jordens næringskredsløb igen. Samtidig udleder produktionen af papirisolering ca. 75% mindre CO2 end produktionen af mineraluld. Vi forsøger også at holde CO2 udledningen på transport nede på så lavt et niveau som muligt ved at benytte det transportfirma, der har den bedste miljøprofil. Arbejdsmiljøet for isolatøren drager også fordel af papirgranulatets kvaliteter, da det stort set ikke støver og hverken klør eller kradser.

Se mere på Papirisolering