Glasuldsisolering

Vi giver dig et gratis tilbud på glasuldsisolering

Glasuld er et udbredt isoleringsmateriale og kendes også under navnet ISOVER. Det er et populært isoleringsmateriale med høj isoleringsevne.

 Der er gode fordele ved at glasuldsisolering

  •   Har en høj isoleringsevne
  •   Sænker dit varmeforbrug
  •   Godt for miljøet

Kontakt os uforpligtende og hør nærmere på 70 277 699 eller via kontaktformen.

 

AA-DK kreditværdighed hotpaper byg garanti anmeld håndværker hotpaper

Glasuld er et meget udbredt isoleringsmateriale i Danmark og er nok bedst kendt under navnet ISOVER. Herhjemme har der været produceret glasuld herhjemme siden 1930’erne. Glasulden blev dog for alvor først populær i slutningen af 1950’erne, hvor en ny produktionsmetode gav et meget bedre produkt. I dag er det forsat et af de mest populære isoleringsmaterialer i Danmark.

Ligesom stenuld begyndte produktionen af glasuld i midten af 1930’erne, hvor en tysker ved navn Hager skabte den første glasuld til isoleringsbrug. Det foregik ved at smelte returglas i en smeltedigel og derefter lede en tynd stråle flydende glas ned på en hurtigroterende skive. Det skabte en masse meget fine glastråde på samme måde, som når du laver candyfloss ud af flydende sukker.

Metoden svarer til den, man anvender til at producere stenuld med. Ved at sy materialet sammen til måtter, kunne man i starten producere isoleringsmåtter i tykkelser fra nogle få millimeter og op til omkring 3 cm i tykkelsen.

Hvad er glasuld?

Glasuld er produceret af omkring 15 % nyt, 80 % glas og 5 % andre materialer som f.eks. sand, soda, kalk og brandhæmmende materialer. Disse materialer smeltes ved omkring 6-900 grader, hvorefter de spindes ud til tynde glasfibre, der bliver samlet til måtter. Måtterne udskæres derefter til såkaldte batts i forskellige tykkelser, der er nemme at håndtere i isoleringsarbejdet. Endvidere kan glasuld fås i måtter, der især anvendes til udendørs- eller vinterisolering, samt som granulat der anvendes til hulmursisolering.

Glasuld er et såkaldt ikke-brændbart materiale med et smeltepunkt på omkring 600 grader. Det svarer til, at glasuld ligger i brandklasse A1-s1, d0 i den europæiske brandklassifikation. Det lave smeltepunkt gør dog glasuld mindre brandhæmmende end stenuld, der har et smeltepunkt på omkring 1.000 grader.

Anvendes glasuld som isoleringsmateriale i bygninger, kræver bygningsreglementet, at det ikke er muligt for glasuldsfibrene at komme ud i indeklimaet. Det opfyldes gennem at bruge enten overfladebehandlede materialer eller sørge for tætsluttende dampspær under eller over glasuldsisoleringen, afhængig af hvor glasulden er placeret i bygningskonstruktionen.

Glasuld i Danmark

Herhjemme startede produktionen af glasuld i kommercielle sammenhæng d. 10. oktober 1935, hvor Dansk Glasuldsfabrik blev grundlagt i Kastrup på Amager ved København. Man lagde ud med en beskeden produktion på omkring 1 ton om dagen, baseret på returglas og rester fra tidligere produktioner.

Nogenlunde samtidig grundlagdes der glasuldfabrikker i de øvrige nordiske lande, hvorfor der foregik en del erfaringsudveksling landene imellem. Efter 2. verdenskrig dukkede der også mange glasuldsfabrikker op i resten af Europa og især franske Saint-Gobain skilte sig ud. De opfandt i slutningen af 1950’erne en ny produktionsmetode, som gav mulighed for at producere bedre, tykkere, lettere og dermed mere brugbare glasuldprodukter.

Metoden blev hurtigt afprøvet på den danske glasuldfabrik i Kastrup. Her havde man ellers bygget en ny Hager-baseret fabrik i Aalborg for at kunne følge med efterspørgslen, men snart blev produktionen på de danske fabrikker også omlagt til den nye metode.

Herhjemme var Glasuld en del af Superfos-koncernen frem til 1988, hvor Superfos valgte at begrænse deres forretningsområder. Det gav mulighed for, at Saint-Gobain kunne opkøbe de danske glasuld-fabrikker og fra omkring år 2000 skiftede produktet navn til ISOVER.

Fordele ved glasuld

Glasuld har en lang række fordele, der gør det til et godt og effektivt isoleringsmateriale. Af de vigtigste kan nævnes:

  • Gode isoleringsmæssige egenskaber
  • Let at arbejde med og nemt at tilskære
  • Let materiale der ikke giver tunge løft for håndværkerne
  • Robust og elastisk isoleringsmateriale
  • Let at transportere, da det kan komprimeres helt op til 80 %
  • Brandsikkert i brandklasse A1 med et smeltepunkt på 600 grader Celsius
  • Høj anvendelse af genbrugsglas i produktionen

Som de væsentligste ulemper kan nævnes kløe i huden, samt irritation af øjne og svælg, når der arbejdes med materialet, samt at det kan støve en smule ved håndtering. Derfor skal der bruges værnemidler som handsker, sikkerhedsbriller og åndedrætsværn ved lægning af glasuld.

Endelig fylder glasuld mere i konstruktionerne, hvis du ønsker maksimal isoleringsevne, da glasulden udvider sig ret meget.

Høj isoleringsevne

Isoleringsevnen for glasuld angives lige som for andre isoleringsmaterialer i form af en såkaldt lambda-værdi. Den ligger på mellem 42 for de tyndeste glasuldsvarianter og op til 30 for de tykkeste. Altså har glasuld nogenlunde samme isoleringsevne som papir- og stenuld.

Det bruger vi glasuld til hos Hotpaper

Hos Hotpaper vælger vi altid isoleringsmateriale efter vores vurdering af bygningsfysikken i boligen. Her handler det især om konstruktionens udformning og hvor god udluftning, der er i den del af bygningskonstruktionen, der skal isoleres. Endvidere tager vi hensyn til, hvorvidt der er fugt i konstruktionen, samt om kan spores skimmelsvamp på indervægge og lofter på grund af manglende eller utilstrækkelig isolering af hulmur og loftsetage.

Baseret på vores vurdering vælger vi enten at anvende papiruld eller glasuld til den pågældende isoleringsopgave. Begge isoleringstyper kan med fordel anvendes til både hulmurs-, lofts- og isolering af etageadskillelser. Så selv om vi anbefaler papiruld, vælger vi altid det isoleringsmateriale, der giver dig den bedste isolering og det bedste indeklima.

Har du gammel glasuldsisolering i hulmuren eller på loftet?

Er din bolig allerede isoleret med glasuld og er det mere end 10 år siden, kan der være mange fordele ved at få foretaget et isoleringstjek af os.

I ældre huse kan der stadig ligge glasuld, der er produceret efter den gamle Hager-metode. Det falder nemmere sammen over tid og har langt fra den høje isoleringsevne, som de nyere typer glasuld giver. Samtidig kan indtrængende fugt få isoleringen til at falde sammen og i værste fald skabe grobund for lurende skimmel- og rådskader. Endelig kan skadedyr have rykket rundt på isoleringen, så der opstår kuldebroer eller områder, hvor isoleringen helt mangler.

Bygningsreglementet i dag sætter også meget større krav til isoleringstykkelsen, hvilket har direkte afsmittende effekt på din varmeregning. Så er der mere end 10 år siden, der set er blevet set til boligens isolering, kan der være mange penge at spare på at få foretaget et isoleringstjek af os.

Netop i disse år er der også både energitilskud og håndværkerfradrag, der begge er med til at nedsætte prisen på en efterisolering. Så det bliver nok aldrig billigere at få isoleret end nu. Så kontakt os allerede i dag for at aftale tid til et isoleringstjek.

Kontakt os her og få et uforpligtende tilbud på glasuldsisolering

SKRIV EN KOMMENTAR ELLER STIL ET SPØRGSMÅL