Isolering

Celotex og blød masonit

I mange ældre huse der ikke er blevet renoveret længe, finder du tit bløde træfiberplader og Celotex. De har været anvendt som kombineret indvendig isolering og beklædning på væggene.

Spar penge på energi og varme!

Isolering gør det mere behageligt at være i hjemmet, og er også med til at gøre besparelser på varme regningen. Kontakt os for gratis rådgivning på isolering og indhent uforpligtende tilbud. Du kan også læse mere om de isolerings typer vi tilbyder her.

Celotex og blød masonit

I mange ældre huse der ikke er blevet renoveret længe, finder du tit bløde træfiberplader. De har været anvendt som kombineret indvendig isolering og beklædning på væggene. Pladerne har været forbudt at anvende siden 1972, fordi de er yderst brandfarlige og giver risiko for fugt. Så har du den slags plader på indervæggene, er det bare med at få skiftet dem ud med mere moderne og tidssvarende isoleringstyper.

Celotex og blød masonit er to former for bløde træfiberplader, som det var meget populært at anvende som kombineret indvendig isolering og beklædning på væggene fra 1930’erne og frem til 1972. Her blev de forbudt på grund af brandfare og fordi de var kendt for at ophobe fugt. Fugten medførte både skader på bygningskonstruktionen, forårsagede misfarvninger af tapet eller maling, samt gjorde det nemt for både mug og skimmelsvamp at udvikle sig.

Værst er brandfaren. Især celotex-pladerne er ekstremt brandfarlige og gør det muligt for ilden at brede sig på rekordtid til hele lokalet. En almindelig stue kan være omspændt af flammer på under et halv minut, så snart ilden får fat i celotex-pladerne. Det skyldes især det bindemiddel, der er brugt i pladerne, samt det faktum at pladerne er produceret af små træfibre, der er presset sammen og tørret.

Det gør dem letantændelige og hverken celotex eller blød masonit lever op til de brandkrav, som bygningsreglementet stiller til byggematerialer i dag. Er træpladerne ydermere sat op på et træskelet eller med et tyndt listelag til at holde pladerne fast på væggen, er brandfaren endnu større. Det gør brandskaderne endnu mere omfattende og mindsker chancerne voldsomt for, at du kan nå at redde din familie og dig selv ud af flammerne, hvis først der går ild i plade-konstruktionen.

Celotex var populært som indvendig isolering

Især i 1950’erne og op i 1960’erne var celotex og blød masonit et populært materiale på grund af sin – i øvrigt ret ringe – isoleringsevne. Det gjorde dem også populære at efterisolere med. Desværre valgte mange at sætte pladerne fast med galvaniserede søm. De er kendt for at danne kuldebroer, fordi de nemmere transporterer kulden igennem pladelaget.

Så er dit hus bygget i denne periode eller er det blevet renoveret dengang, vil der oftest være brugt en af disse bløde træpladetyper. Selv om det er over 40 år siden de blev forbudt, anslås det, at der fortsat er op til 20-25 procent af de huse, der er bygget eller renoveret før og omkring 1960, hvor der sidder bløde træplader på væggene. Samtidig er de også tit blevet brugt som vægge på lofter eller i forbindelse med renoveringsopgaver, hvor større rum blev opdelt i flere mindre rum ved hjælp af skillevægge. Det betyder, at loftetagen eller de pågældende værelser er deciderede brandfælder.

Hvordan kan jeg konstatere, om der er brugt bløde træplader på væggen?

Er du i tvivl om, hvorvidt der er anvendt bløde træplader på væggene i din bolig, kan du prøve at se, om du kan presse neglene eller en nål gennem overfladen på væggen. Banker du på væggen med knoerne, vil den også lyde hult, ligesom overfladen på væggen føles blød. Måske har du nogle mystiske revner flere steder på væggen, som du ikke umiddelbart kan forklare.

Kan du ane et grå- eller sortplettet mønster på væggen, er det også sikre tegn på tilstedeværelsen af bløde træplader i vægkonstruktionen. Mønsteret skyldes de galvaniserede søm, der er brugt til at fæstne pladerne med. De leder kulden gennem pladerne. Kulden og fugten omkring sømhovederne skaber mønsteret på væggen.

Bløde træplader bør skiftes straks

Har du opdaget bløde træplader i din bolig, bør du derfor straks få dem skiftet og erstattet med andre, mere tidssvarende materialer. Selvfølgelig allermest på grund af brandfaren. Men også fordi de vil blive noteret i tilstandsrapporten, den dag du skal sælge huset. Det vil mindske købernes interesse for at købe huset, fordi de så godt ved, at der venter dem et større renoveringsarbejde. Så i den sidste ende vil de bløde træplader være med til at sænke prisen på huset.

Er der hulmur på de steder, hvor pladerne sidder, vil det give en meget bedre isolering at hulmursisolere væggen. Men er der ikke hulmur, skal der i stedet bygges et skelet i stål eller træ, der isoleres og efterfølgende beklædes med gipsplader. Derved får du skabt en tidssvarende isolering og får en væg af et materiale, der ikke byder på den samme brandfare som de gamle bløde træplader.

Den eneste ulempe ved den sidste løsning er, at vindueskarmene bliver dybere på grund af den øgede vægtykkelse og at lokalet bliver mindre, fordi en del af arealet inddrages til den nye vægbeklædning med tilhørende isoleringslag. Til gengæld kan du glæde dig over en varmeregning, der bliver så meget lavere, at du oftest vil have tjent investeringen hjem i løbet af ganske få år.

Investering er i øvrigt også småpenge i forhold til den øgede chance, I får for at komme ud i live, hvis der skulle gå ild i huset. Den er mange gange mere værd end besparelsen på varmeregningen.

Hvad bruger Hotpaper bløde træplader til

Hotpaper anvender ikke nogen som helst former for bløde træplader som isolering i forbindelse med isoleringsopgaver. I stedet anvender vi udelukkende moderne isoleringsmaterialer som glas- og papiruld, der begge har en væsentlig bedre modstandsdygtighed mod brand og en voldsomt højere isoleringsevne end de bløde træplader.

Hvilket isoleringsmateriale vi vælger, afhænger af den enkelte isoleringsopgave, samt af bygningskonstruktionens styrke og hvor tilgængeligt det område er, der skal isoleres. Vi undersøger både faktorer som konstruktion, udluftning og hvor fugtigt der er på isoleringsstedet, før vi vælger isoleringsmateriale. Vælger du os til din isoleringsopgave, er du helt sikker på, at du altid får den bedste løsning.

Få et gratis isoleringstjek

Isolering gør det mere behageligt at være i hjemmet, og er også med til at gøre besparelser på varme regningen. Kontakt os for gratis rådgivning på isolering og indhent uforpligtende tilbud.

Skal du have fjernet de bløde træplader fra væggen, er det en god ide at tage kontakt til Hotpaper, for at få foretaget et isoleringstjek. Her tjekker vi op på boligens eksisterende isolering og har også mulighed for at foretage termografering af huset. Så bliver det nemmere at vurdere isoleringsbehovet og spotte eksisterende kuldebroer. Vi kan også tjekke væggene for skimmelsvamp. Det ses netop ofte på vægge, der har været eller er beklædt med celotex eller blød masonit.

Når vi har undersøgt din eksisterende isolering, kan vi give dig klar besked om, hvorvidt du trænger til at få renoveret isoleringen og hvor meget det i givet fald vil løbe op i.

Energirenovering giver bedre energimærkning

Skal din bolig energirenoveres, er det nu du skal slå til. Udover besparelsen på varmeregningen, giver det også huset en bedre energimærkning. Er huset isoleret efter moderne standarder og har det et godt energimærke, kan du mærke det på salgsprisen, den dag du vil sælge huset. For så slipper den nye ejer for denne udgift og ved, at der kan spares mange penge på varmeregningen i fremtiden.

Så kontakt os allerede nu og aftal tid til et uforpligtende isoleringstjek. Vi kommer over hele landet – også efter normal arbejdstid.