Isolering

Hulmursisolering

Hulmursisolering er en billig investering med positiv effekt på både indeklima og varmeforbruget. Hos Hotpaper benytter vi termografisk analyse af boligen, så vi ved, hvor det giver mening at hulmursisolere.

Hotpaper har base i Odense på Fyn, der levere hulmursisolering i hele Danmark. Vores ekspertise og fokus på kvalitet gør os til en pålidelig partner inden for isoleringsløsninger.

Vi giver et gratis tilbud på hulmursisolering

Er din bolig endnu ikke isoleret, eller føler du, at varmen hurtigt forsvinder ud? Så er hulmursisolering en billig investering, der mindsker varmeforbruget, sænker din varmeregning og giver et bedre indeklima med i købet.

Samtidig stiger dit hus i værdi, da et godt isoleret og energimærket hus er nemmere at sælge end et, der har et stort varmeforbrug og et dårligt energimærke.

Med en såkaldt termografisk undersøgelse af dit hus, kan Hotpaper afsløre årsagerne til din høje varmeregning. Oftest ligger årsagen til det store energiforbrug i en dårlig isolering, og da en hulmursisolering er relativt billig, vil det stort set altid kunne betale sig at få hulmursisoleret sit hus. En isolering af dine hulmure vil typisk være tjent ind på 1-3 år.

Fordele ved at hulmursisolere:

  • Når det er koldt udenfor, holder huset på varmen
  • Hulmursisolering er typisk tjent ind på 2 år
  • Dit varmeforbrug falder drastisk
  • Bedre indeklima
  • Boligen stiger i værdi
  • Godt for miljøet da du sænker CO2-udslippet

Sænk energiforbruget og få et bedre indeklima med hulmursisolering

Med hulmursisolering sparer du penge på dit energiforbrug, da et korrekt isoleret hus sænker dine varmeudgifter. Desuden vil du opleve, at hulmursisolering forbedrer indeklimaet i din bolig. Luften bliver lunere og tørrere, kuldebroerne forsvinder og hermed forsvinder også betingelserne for angreb fra fugt og skimmelsvamp.

Inden vi påbegynder hulmursisolering, laver vi en termografisk undersøgelse af dit hus. Den termografiske undersøgelse afslører årsagerne til din høje varmeregning og påviser de steder, hvor der særligt er behov for bedre isolering. Oftest ligger årsagen til det store energiforbrug i dårlig isolering, og da en hulmursisolering er relativt billig, vil det stort set altid kunne betale sig at få hulmursisoleret sit hus. En isolering af dine hulmure vil typisk være tjent ind allerede på 1-3 år, da det sænker dit varmeforbrug.

Se videoen, hvor vi viser, hvor effektiv efterisolering af hulmuren vil være.

Tømning af hulmur for gammel legaisolering

Hotpaper udfører tømning af hulmur for gammel legaisolering, inden vi fylder op med nyt, moderne isoleringsmateriale. Typisk vil vi udføre hulmursisolering med papiruld, men vi benytter også glasuld og flamingo isolering.

Videoen nedenfor omhandler tømning af hulmur for legaisolering og opfyldning med nyt isoleringsmateriale – her er det flamingo isolering (EPS med grafit med en rigtig god isoleringsevne/lambdaværdi 0,33). Videoen er blevet lavet i et samarbejde mellem Energistyrelsen, Hotpaper og tømrer Thomas Guld.

Hotpaper blev kontaktet af Thomas Guld for at høre, om vi ville medvirke til at lave en undervisningsvideo, der omhandlede tømning af gammel legaisolering fra en hulmur og opfyldning med ny, god flamingo isolering (EPS med grafit). Da energistyrelsen i forvejen kendte til Hotpaper og vidste, at vi udfører kvalitetsarbejde samt har stor erfaring inden for isolering af hulmure, var vi et oplagt valg til videoen.

Fremgangsmåden – de fem faser

  • Du ringer eller kontakter Hotpaper via kontaktform, mail eller telefon
  • Vi kommer ud til dig og måler op, som regel inden for 5 arbejdsdage
  • Vi sender et tilbud til dig pr. email, som regel inden for 2 arbejdsdage
  • Accept af tilbud, hvorefter vi sender ordrebekræftelse + dato for udførelse af isoleringsopgaven
  • Vi udfører opgaven hurtigst muligt, og sender faktura pr. email samme dag som opgaven er afsluttet

Isolering af hulmur med Hotpaper

Hos Hotpaper bruger vi udelukkende moderne maskiner og udstyr og anvender den nyeste indblæsningsteknik. Ved isolering af hulmur på pudsede eller vandskurede huse kan vi nøjes med at bore huller og blæse isoleringen ind i hulmuren gennem en ø25 mm eller ø35 mm indblæsningsstuds. Det betyder, at de synlige spor ved hulmursisolering på et pudset hus er meget begrænsede, og vi gør altid hvad vi kan for at ramme en evt. struktur på væggen.

Ved hulmursisoleringer på murværk benytter vi også en ø20-ø25 mm indblæsningsstuds som er 90 grader vinklet, så vi kan styre indblæsningen inde i væggen og derved lave færre huller i facaden til indblæsning af papirisoleringen, glasuldisoleringen eller flamingoisoleringen. Er der mindre plads ved fugerne mellem stenene, skærer vi sten ud i ydervæggen for ikke at ødelægge hjørnerne på murstenene og derved skæmme huset.

Papirgranulatet eller papirulden blæses ind i hulmuren under tryk, og en trykmåler sørger for, at det bliver pakket helt tæt, så ingen kulde kan finde vej gennem isoleringen, og så isoleringen ikke kan synke sammen inde i muren.

Se hvordan hulmursisolering foregår

Ofte stillede spørgsmål om hulmursisolering

Hvordan ved man om der er hulmur?

Ved at undersøge tykkelsen af husets ydervægge kan du afgøre, om de er massive eller hule. Dette kan opnås enten ved måling eller ved at studere husets tegninger. En generel tommelfingerregel er, at hvis væggen er omkring 28 cm tyk eller mere, er det sandsynligt, at det er en hulmur.

 

Alternativt kan du bore et hul i en af fugerne og kigge ind for at afgøre væggens struktur og om der er isoleringsmateriale til stede. Det anbefales dog ikke at udføre boreprocessen selv, da dette kan forårsage skade på stenene, eller hvis det viser sig, at det ikke er en hulmur, kan du bore for langt igennem.

Hotpaper hjælper dig gerne med at vurdere hulmur og isolering.

 

Du kan kontakte os her.

Hvor meget besparelse giver hulmursisolering på varmeregningen?

Besparelsen på hulmursisolering kan variere alt efter tykkelsen på hulrummet i muren og antallet af m2 vi kan isolere. Men som udgangspunkt er hulmursisolering tilbagebetalt på varmeregningen efter 3-5 år, alt efter om man bruger fjernvarme, pillefyr eller gas til opvarmning.

Hvordan hulmursisolerer vi din bolig?

Hulmursisoleringen foregår udefra, hvor vi borer mindre huller i facaden til indblæsning af isoleringen. Efter indblæsningen og kontrol af isoleringen lukker vi hullerne med mørtel og sørger for, at facaden ser pæn ud.


Vi kan i nogle tilfælde også isolere hulmuren ved at bore indefra. Det gøres typisk ved gennemrenovering af boligen og hvor facaden ikke kræver renovering. Huller efter indblæsning af isoleringsmaterialet lukkes med mørtel, så det let kan spartles og males.

Kan ældre boliger hulmursisoleres?

Ja, det er primært ældre boliger, som kan opnå store besparelser ved en hulmursisolering, da man før 1969 ikke isolerede hulmuren. Man mente dengang, at den stillestående luft ville yde god isolering.


Man begynte med at lave hule mure i boliger i starten af 1900 tallet og op til 1969 var væggene tomme, så hvis din bolig er fra denne periode, vil du kunne få meget ud af en hulmursisolering. Både i forhold til at spare på varmeregningen og at få skabt et stabilt og godt indeklima.

Kan vi være hjemme, mens der hulmursisoleres?

Ja, I kan sagtens være hjemme, mens der hulmursisoleres. Man skal dog regne med en del støj i arbejdstidsrummet. Hulmursisoleringen foregår udefra, hvor vi ca. borer pr. m2 i facaden og lukker hullerne efter os med mørtel.

Hvor arbejder Hotpaper?

Hotpaper arbejder inden for isolering og ventilation i hele Danmark. Vores tjenester dækker et bredt geografisk område, Fyn, Sjælland, Jylland og Øerne, herunder byer som Odense, Faaborg, Assens, Svendborg, Nyborg, København, Århus, Horsens, Roskilde, Middelfart og mange andre områder. Uanset hvor du befinder dig i Danmark, er vi parate til at hjælpe dig med dine isolerings- og ventilationsbehov. 

 

Vores erfarne team er klar til at løse opgaver i hele landet for at sikre, at dine bolig- eller erhvervsejendomme herunder boligforening  forbliver energieffektive og komfortable. 

 

Kontakt os for at få mere information om vores tjenester i dit specifikke område.

Skal vi hjælpe dig med isolering og ventilation?

Hotpaper har kvalitet og godt håndværk som varemærke, og vi sætter stor ære i at servicere vores kunder på bedste vis. Har du behov for isolering eller ventilation, er du derfor altid velkommen til at kontakte os.

Hvad drejer henvendelsen sig om?

Samarbejdspartnere