Ønsker du et forbedret indeklima i din bolig? Hos Hotpaper tilbyder vi adskillige løsninger, som sikrer et godt og sundt indeklima for dig og din familie. En forbedring af indeklimaet er en god investering, økonomisk som sundhedsmæssigt.
Har du problemer med indeklimaet i din bolig? Døjer du eller nogen i familien med længerevarende forkølelse og/eller luftvejsgener? Oplever I træk i boligen eller bliver I generet af støj fra omgivelserne? Så kan Hotpaper hjælpe jer på vej mod et bedre indeklima.
Et godt og sundt indeklima er alfa og omega, hvis du og din familie skal føle jer godt tilpas i jeres hjem. Selvom vi tilbringer meget af vores tid på job, i skole eller ude i byen, bruger de fleste af os størstedelen af tiden derhjemme. Derfor er indeklimaet i vores hjem vigtigt, da det har stor indflydelse på vores helbred og velbefindende.
Et dårligt indeklima kan give helbredsmæssige problemer, som vi ofte ikke opdager i tide. Går du f.eks. rundt og indånder sporer fra mug eller skimmel, kan det give alvorlige problemer med luftvejene. I værste fald kan det give varige skader eller være direkte årsag til kræft. Det samme er gældende for radon, der er en radioaktiv gasart, som kan trænge ind i boligen fra undergrunden i sundhedsskadelige mængder. Det ses flere steder i landet, hvorfor en god isolering er afgørende.
Døjer du eller din familie med en forkølelse, som I ikke kan slippe af med? Døjer I med gentagne udbrud af bihulebetændelse eller oplever I pludselig, at der opstår allergiske reaktioner hos et eller flere familiemedlemmer?
Så kan det være tegn på, at I har et dårligt indeklima i boligen, hvilket I bør undersøge nærmere. Det kan være svært at finde den direkte årsag til det dårlige indeklima selv, da det ikke altid kan ses med det blotte øje. Mug, skimmel og radonstråling kan være skjulte problemer, som kun professionelle kan lokalisere og udbedre.
Når I får Hotpaper ud til jer, finder vi årsagen til jeres indeklimamæssige helbredsproblemer og vi giver bud på, hvordan vi kan forbedre jeres indeklima. Vi er specialister i isolering og indeklimaforbedringer hos private, firmaer og boligforeninger, så vi er klar til at hjælpe både med den lille opgave og det helt store projekt.
Ved hjælp af vores test for skimmel kan vi DNA-bestemme den type af skimmelsvamp, der er i jeres bolig, så vi ved, hvor vi skal lede efter skimmelsvampen og hvordan vi kommer den til livs. Vi guider dig ligeledes til, hvordan du kan undgå fremtidige udbrud. Efterfølgende udfører vi arbejdet med at fjerne skimmelangrebet og sætte foranstaltninger op, som forhindrer at det kommer igen.
Bestil en skimmelsvamptest med DNA-analyse her.
En vigtig faktor for at sikre et godt indeklima er regelmæssig udluftning, hvilket mange mennesker desværre negligerer eller glemmer i en travl hverdag. Derudover oplever vi i dag, at mange boliger er blevet meget tættere som følge af bygningsreglementets stigende krav til isolering, og som følge af gentagne kampagner og tilskud, som får folk til at efterisolere. I sådanne boliger er det altafgørende, at der også sørges for tilstrækkelig udluftning.
Er udluftningen ikke tilstrækkelig, hober fugten sig op, hvilket skaber grobund for mug og skimmel. Er isoleringen heller ikke tilstrækkelig, kan kolde ydermure danne kondens, hvilket giver gode levevilkår for både skimmelsvamp og mug. Derudover kan risikoen for den sundhedsskadelige radonstråling også fjernes ved god og vedvarende udluftning.
Har I problemer med udluftningen i boligen, kan vi hos Hotpaper installere en komplet ventilationsløsning til hele boligen, eller opsætte det som vi kalder strategisk udluftning. Strategisk udluftning er små et-rums ventilationsanlæg, der sættes op i de rum, hvor I oplever de største problemer med indeklimaet, eller i de rum som I opholder jer mest i. Det vil typisk være ventilation i soveværelser, børneværelser, samt ventilation i badeværelse og køkken, hvor der ikke er tilstrækkelige udluftningsmuligheder.
Disse små et-rums ventilationsanlæg har en indbygget funktion til genindvinding af varmen, hvorfor de udover at sørge for udluftning, også bidrager til opvarmningen af det værelse, hvor anlægget er installeret.
Støj fra omgivelserne eller støj i boligen og på tværs af etager i større bygninger kan være til stor gene for beboerne. Med efterisolering af facaden eller hulmur vil I dog oftest kunne afhjælpe støjgener fra omgivelserne. Støj i selve boligen kan komme fra en eventuel overbo eller fra teenageværelset, hvor der ofte spilles høj musik. Denne støj kan nedbringes ved en efterisolering af etageadskillelserne eller ved at opsætte ekstra isolering på udvalgte indermure.
Til efterisolering anvender vi papirisolering, der er det mest støjdæmpende isoleringsmateriale på markedet. Papirisolering er nemt at arbejde med og skåner miljøet, da det ikke sviner lige så meget som ved tilblivelsen af mineraluld.
Efterisolering afhjælper også diverse indeklimaproblemer i boligen som træk og kolde vægge, og det giver overordnet en mere stabil og behagelig temperatur indendørs. Derfor er en efterisolering værd at tage med i overvejelserne, når I står og skal have udbedret indeklimamæssige problemer.
Derudover giver en efterisolering en kontant besparelse på varmeregningen, der oftest er så høj, at du kan tjene udgiften til efterisoleringen hjem i løbet af nogle få fyringssæsoner. Der ses mange fordele ved en efterisolering og vi tager dig naturligvis med i processen.
Brug kontaktformularen her på siden, ring til os eller send os en mail. Så finder vi sammen et tidspunkt, hvor vi kan komme forbi og give et uforpligtende tilbud på udbedringerne i forbindelse med jeres indeklima.