BEDRE INDEKLIMA

Forhør os uforpligtende omkring forbedring af jeres indeklima

Vil du forbedre jeres indeklima? Hos Hotpaper tilbyder vi diverse løsninger, som forbedrer indeklimaet. Det er en god investering både økonomisk og sundhedsmæssigt.

 Der er flere fordele ved forbedring af indeklimaet

  •   Godt for helbredet
  •   Giver bedre trivsel
  •   Boligen stiger i værdi
  •   Godt for miljøet

Kontakt os og hør nærmere på 70 277 699 eller via kontaktformen.

 

AA-DK kreditværdighed hotpaper byg garanti anmeld håndværker hotpaper

Få et bedre indeklima og undgå skimmel, mug og allergier

bedre indeklima

Døjer I med dårligt indeklima? Går I rundt og er forkølede eller oplever andre problemer med luftvejene hele tiden? Eller har I steder med træk eller bliver I generet af støj fra omgivelserne? Så kan Hotpaper hjælpe jer til at få et bedre indeklima.

Et godt indeklima er alfa og omega, hvis du og din familie skal føle sig godt tilpas derhjemme. For selv om vi tilbringer meget tid på job, i skole og ude i byen, opholder de fleste sig derhjemme den største del af tiden. Derfor har indeklimaet stor indflydelse på helbredet og jeres velbefindende som sådan.

Indeklimaet kan indeholde mange farer for helbredet, der ikke lige er til at opdage. Går I f.eks. rundt og indånder en masse skimmel- eller mugsporer, kan det give problemer med luftvejene og i værste fald give varige skader eller være årsag til kræft. Det samme gælder radon, der er en radioaktiv gasart, som stiger op fra undergrunden i sundhedsskadelige mængder i store dele af landet.

Hvornår bør jeg have mistanke til indeklimaet?

Går alle eller nogle af familiens medlemmer rundt med en forkølelse, de ikke kan slippe af med? Eller døjer I med gentagende angreb af bihulebetændelse eller oplever I pludselig, at der opstår allergiske reaktioner hos et eller flere familiemedlemmer?

Så kan det være tegn på, at I skal have gjort noget ved indeklimaet. Men hvad der skal gøres, kan være svært at finde ud af, hvis årsagen ikke er synlig. Det gælder både, hvis det skyldes, mug, skimmel eller radon-stråling.

Hos Hotpaper kan vi finde årsagen til jeres helbredsproblemer. Vi har specialiseret os i isolering og indeklimaforbedringer hos private, firmaer og boligforeninger.

F.eks. kan vi teste din bolig for mug og skimmel. Ved hjælp af vores test DNA-bestemmer vi skimmeltypen, så vi ved, hvor vi skal lede efter skimmelsvampen, hvordan vi kommer den til livs og hvordan du kan undgå, at den opstår igen. Efterfølgende kan vi udføre det fornødne arbejde, der fjerner skimmelangrebet og forhindrer, det I at opstå på ny.

Udluftning er en forudsætning for et godt indeklima

En anden udfordring for indeklimaet er udluftningen. Især i vore dage hvor boligerne er blevet tættere som følgende af bygningsreglementets stigende krav til isolering, samt som følge af gentagende kampagner og tilskud for at få folk til at efterisolere.

Er udluftningen ikke tilstrækkelig, hober fugten sig op. Det skaber grobund for mug og skimmel. Er isoleringen heller ikke tilstrækkelig, kan kolde ydremure danne kondens, der igen giver gode vilkår for både skimmelsvamp og mug. Endelig er der truslen fra den radioaktive radon-stråling, der også kan fjernes via god og vedvarende udluftning.

Har I problemer med udluftningen, kan vi installere enten en komplet ventilationsløsning til hele boligen eller opsætte det, som vi kalder strategisk udluftning. Det er små et-rums ventilationsanlæg, der skal sættes op i de rum, hvor I oplever problemer med indeklimaet, eller som I opholder jer mest i. Det vil typisk være soveværelser, børneværelser, samt badeværelser og køkkener uden tilstrækkelig udluftning.

De små et-rums ventilationsanlæg har indbygget genindvinding af varmen, hvorfor de udover at sørge for ordentlig udluftning, også bidrager til opvarmningen af det værelse, de er opsat i.

Støj – en irriterende gene for mange

Støj fra omgivelserne eller støj i boligen er også en stor belastning for indeklimaet i mange hjem. Her kan en efterisolering af facade eller hulmur oftest afhjælpe støjgener fra omgivelserne. Støj i boligen – hvad enten det drejer sig om støj, når nogen går på gulvet på førstesalen eller høj musik fra teenager-værelset – kan ligeledes nedbringes ved at efterisolere etageadskillelserne eller opsætte ekstra isolering på udvalgte indermure.

Her anvender vi papirisolering, der udover at belaste miljøet væsentligt mindre ved tilblivelsen end mineraluld, også er det mest støjdæmpende isoleringsmateriale, der findes overhovedet.

Efterisoleringen afhjælper også indeklimaproblemer med træk, kolde vægge og giver en mere stabil temperatur indendørs. Så også derfor er det værd at tage en efterisolering med i overvejelserne, når I skal have forbedret indeklimaet.

Samtidig giver efterisoleringen en kontant besparelse på varmeregningen, der oftest er så høj, at du kan tjene udgiften til efterisolering hjem i løbet af nogle få fyringssæsoner.

Få energitilskud til forbedring af indeklimaet

Uanset om I vælger at bruge efterisolering til støjdæmpning eller til at sænke varmeforbruget, vil I oftest kunne få del i det energitilskud, som I kan søge om hos jeres energiselskab.

Vi kan varetage ansøgningen for jer, så I slipper for besværet. Derfor er energitilskuddet altid fratrukket i det tilbud, du får fra os.

Udnyt håndværkerfradraget til at få et bedre indeklima

Håndværkerfradraget er en anden økonomisk fordel, der kan skære toppen af udgifterne til at få forbedret jeres indeklima. Både efterisolering og installation af varmegenindvindende ventilationsanlæg giver mulighed for at bruge håndværkerfradraget til at få et kontant nedslag i skattebilletten.

Derfor er vores faktura for arbejdet altid opdelt med en separat post for arbejdsløn. Det giver dig den fornødne dokumentation, som du skal bruge, når du skal indberette håndværkerfradraget på selvangivelsen.

Få et bedre indeklima derhjemme med Hotpaper

Så uanset hvilke former for forbedringer af indeklimaet, som I har brug for, kan Hotpaper hjælpe. Det gælder lige fra at finde årsagen til jeres problemer med indeklimaet og til at få fjerne generne og sikret jer, at de ikke opstår igen.

Brug kontaktformularen her på siden, eller ring eller mail til os. Så finder vi et tidspunkt, hvor vi begge har tid til, at vi kommer forbi og ser på, hvordan vi kan forbedre jeres indeklima.

Kontakt os uforpligtende

og hør nærmere omkring forbedringer til Jeres indeklima