Gode råd

10 gode råd til et sundere indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og velvære. Bliver vi eksponeret for høje koncentrationer af mug, skimmel og radon, kan det give alvorlige helbredsmæssige problemer. 

Tag en uforpligtende snak med os om, hvordan du skaber et sundere indeklima

Regelmæssig udluftning er den sikre vej til et sundt indeklima. Hotpaper hjælper det sunde indeklima på vej med efterisolering og strategisk udluftning.

Et godt indeklima sikrer, at du:

  • Undgår mug, skimmel og svampesporer
  • Har frisk luft i boligens rum
  • Kan holde en ensartet temperatur i boligen
  • Undgår støjgener fra omgivelserne
  • Undgår allergier, astma og andre luftvejssygdomme
  • Oplever færre sygedage
  • Får mere for din bolig, nå den skal sælges

 

Kontakt os og hør nærmere på 70 27 76 99 eller via kontaktformularen.

10 gode råd til et bedre indeklima

Vores hjem er der hvor vi opholder os størstedelen af vores liv. Selvom vi bruger mange timer på job, skole og fritidsaktiviteter, opholder vi os mange timer derhjemme, når vi har fri eller når vi sover. Derfor er det altafgørende, at indeklimaet er i top.

Det største problem for indeklimaet i moderne boliger i dag er, at boligerne er for tætte. Dette er resultatet af 40 års gentagne skærpelser af isoleringstykkelsen. Derudover er der øget fokus på tætning af vinduer, døre og andre bygningsdele, i takt med at priserne på vores energikilder er steget.

Tætheden i boligerne resulterer i, at det kan være svært at komme af med fugt samt den radioaktive gasart radon, der trænger sig ind gennem fundamentet fra undergrunden. Fugt giver gode vækstbetingelser for mug og skimmelsvamp, og selv små koncentrationer af radon øger risikoen for at udvikle lungekræft.

Hvis man ikke tager indeklimaet seriøst, kan der over tid opstå problemer med bl.a. svampesporer og høje radonkoncentrationer. Heldigvis er det forholdsvist nemt at skabe et godt og sundt indeklima. Hotpaper giver dig 10 gode råd her!

Råd 1: Regelmæssig udluftning

Den nemmeste og mest effektive måde at slippe af med fugt og radon i indeklimaet, er ved at lufte ud i boligens rum minimum én gang og gerne flere gange om dagen.

Sørger du for grundig udluftning i hvert rum i minimum 5 minutter morgen og aften, reducerer du risikoen for dannelsen af mug og skimmel. Samtidig reducerer du mængden af radon i indeklimaet betydeligt.

Udluftningen kan foregå manuelt ved at åbne vinduer og/eller døre, ved at åbne trækkanaler i væggen eller via en intelligent ventilationsløsning i boligen. Denne vender vi tilbage til under råd 3.

Råd 2: Reducér dannelsen af fugt

En anden effektiv måde hvorpå du kan undgå ophobning af fugt i din bolig, er ved ikke at skabe fugt selv. Dette kan du bl.a. undgå ved at tørre dit vasketøj udendørs. På denne måde belaster du ikke indeklimaet og tøjet får tilmed en bedre duft.

Hvis du vil undgå fugt i badeværelset eller bryggerset, så sørg for at udluftningen kører, når du er i bad eller når du bruger tørretumbleren. Husk også at tænde for emhætten, når du laver mad. Du bør til gengæld undlade at lufte ud i kælderen om sommeren, da den varme luft vil skabe kondens på de kolde kældervægge.

Råd 3: Opsæt intelligente udluftningsløsninger

Det største problem ved regelmæssig udluftning er, at mange glemmer det i en travl hverdag. Her vil en intelligent udluftningsløsning som en ventilation i de enkelte rum være fordelagtig. Denne løsning sørger for automatisk udluftning på bestemte tidspunkter i døgnet, eller hvis luftfugtigheden og temperaturen bliver for høj i boligen.

Udluftningen foregår med en særlig ventilator med varmegenvindingssystem og fjernbetjening. Ventilatoren føres gennem ydermuren, så den nye og friske luft blæses direkte ind i boligen, alt imens den dårlige indeluft suges ud. Systemet kan arbejde sammen med lignende ventilatorer i husstanden via boligens trådløse netværk.

Læs mere om vores intelligente udluftningssystemer her.

Råd 4: Vær opmærksom og reagér på dårlig lugt

Dårlig lugt i boligen eller i enkelte dele af boligen kan indikere, at der er opstået mug eller skimmelsvamp et sted, hvor du ikke selv kan se det. Skimmelsvamp spreder sig til luften i indeklimaet via mikroskopiske svampesporer.

Indånder du eller familien svampesporer over længere tid, kan det være direkte årsag til udvikling af allergi og andre helbredsmæssige problemer. Ved længere tids eksponering af disse svampesporer kan du i værste tilfælde risikere organsvigt eller få uforklarlige indre blødninger. Det er derfor vigtigt, at du reagerer hurtigt på dårlig lugt og finder årsagen, så problemet kan udbedres af fagfolk.

Råd 5: Vær opmærksom på luftvejsproblemer

Luftvejsproblemer er en de følgevirkninger, der oftest opstår på grund af for høje koncentrationer af svampesporer i indeklimaet. Det kan komme til udtryk ved længerevarende forkølelse, som du eller andre i husstanden har svært ved at komme af med igen.

Det kan også komme til udtryk ved, at I ofte oplever at være hæse og/eller have ondt i halsen om morgenen, når I vågner. Er dette et problem for jer, bør I få tjekket jeres soveværelser eller børneværelser for skimmelsvamp.

Råd 6: Kronisk hovedpine og koncentrationsbesvær skyldes tit skimmelsvamp

Høje koncentrationer af svampesporer i luften kan også komme til udtryk ved, at en eller flere i husstanden klager over hovedpine, eller ligefrem døjer med kronisk hovedpine, når de er hjemme. Det kan også komme til udtryk ved koncentrationsbesvær.

Det er oftest børn, der oplever disse symptomer først, da de er mere følsomme over for svampesporer i luften. Udsættes børn for disse høje koncentrationer af svampesporer, er det som regel også dem, der først udvikler alvorlige sygdomme som f.eks. leukæmi. Fysiske symptomer skal altid tages alvorligt, hvis I døjer med indeklimamæssige problemer.

Råd 7: Tjek for skimmelsvamp bag de store møbler

Et af de steder hvor skimmelsvamp kan udvikle sig ubemærket er bag store møbler i boligen. Det kan også være bag køkkenskabe og andre møbler, der er fastgjort til væggen, især hvis disse er placeret op ad en ydervæg. Er væggen dårligt isoleret, vil den varme luft indenfor danne kondens på den kolde ydervæg.

Dette giver gode vækstbetingelser for mug og skimmelsvamp og hermed de svampesporer der frigives i luften. Hurtigt vil området udvikle sig til et større område med skimmelsvampeangreb. Det er derfor en god idé at tjekke for skimmelsvamp bag de store møbler i boligen.

Råd 8: Tjek for skimmelsvamp i tagkonstruktionen

Et sted hvor der også kan opstå skimmelsvampeangreb i al ubemærkethed, er de steder i boligen, hvor I aldrig eller kun meget sjældent kommer. Det kan f.eks. være i tagkonstruktionen. Her kan kondensfugt på indersiden af taget eller på spærene, samt indtrængende fugt gennem taget skabe gode vækstbetingelser for skimmelsvamp.

Har I et udluftningssystem placeret på loftet, der sørger for frisk luft til boligens forskellige rum, kan det give problemer. Herigennem kan svampesporerne nemt brede sig til resten af boligen. Det er en god idé, at tjekke tagkonstruktionen og kælder for skimmelsvamp halv- eller kvartårligt.

Råd 9: Efterisolering reducerer risikoen for skimmelsvamp

Opstår der skimmelsvamp på en kold ydermur, indikerer det, at boligen trænger til efterisolering. Det samme er gældende, hvis der opstår skimmelsvamp i loftrummet, i kælderen eller på undersiden af gulvbrædderne.

Med hulmursisolering eller anden efterisolering af boligen kan du reducere risikoen for skimmelsvamp betydeligt. Derudover giver efterisolering en øjeblikkelig økonomisk besparelse på varmeregningen. Denne besparelse gør det muligt at tjene udgiften til efterisoleringen hjem på en enkelt fyringssæson eller to.

Råd 10: Kend radonkoncentrationen i indeklimaet

Selvom de intelligente udluftningsløsninger reducerer radonkoncentrationen til et ikke-skadeligt niveau, er det ikke altid nok. Hvis du bor på Sjælland, Fyn eller i det østlige Jylland, bør du være særligt opmærksom. Her er radonkoncentrationen i undergrunden nemlig størst i Danmark.

Du bør få fagfolk til at måle radonkoncentrationen i din bolig. Er koncentrationen alarmerende høj, kan opsætning af synkroniserede og intelligente udluftningsløsninger i kælderen være løsningen. Særlige udluftningssystemer under grunden kan også effektivt nedbringe radonkoncentrationen til et ikke-skadeligt niveau, eller helt fjerne den. Læs mere om radon i indeklimaet her.

Skal vi hjælpe dig med isolering og ventilation?

Hotpaper har kvalitet og godt håndværk som varemærke, og vi sætter stor ære i at servicere vores kunder på bedste vis. Har du behov for isolering eller ventilation, er du derfor altid velkommen til at kontakte os.

Hvad drejer henvendelsen sig om?
Hvor har du hørt om os fra?